Vil du have C₆H₁₂O₆ i kaffen?

Kommentar

Den kemiske formel og andre fagbegreber har trange kår i formidlingen af naturvidenskab. I en humanistisk domineret verden bliver videnskabsjournalisternes tekster oftest støvsuget for tekniske udtryk for at den almindelige læser ikke skal få dem galt i halsen. Denne praksis har uheldige konsekvenser. De begreber unge studenter har lært bliver langsomt glemt.

Nyhedsformidling
Når en videnskabelig nyhed skal formidles til befolkningen er det ofte en artikel fra tidsskrifterne »Science«, og »Nature«, som den danske journalist oversætter og forklarer de mere tekniske udtryk. Men her ryger noget af den videnskabelige jargon simpelthen af i svinget, specielt hvis der er kemiske formler. Nogle gange opfindes nye danske ord, men hvis ikke de bliver checket af en fagmand, er der en fare for, at begrebet bliver forvansket i stedet for fordansket.

Formelblindhed
Hvorfor lider store dele af befolkningen af denne »formelskræk« eller »formelblindhed«? Det er ellers en stor del af ungdomsårgangene der gennemfører en gymnasial uddannelse og flest vælger faktisk den matematiske linje hvor f.eks. kemi er obligatorisk. Trods denne massive uddannelse af fysik- og kemikyndige mennesker er den eneste formel som alle mennesker kan nikke genkendende til, formlen for vand: H₂O.

Fra præcision til misforståelse
Men er det ikke okay, at formlerne udelukkende benyttes i fagtidsskrifter, lærebøger og klassetimerne i skolen/uddannelsesstederne? Nej, ikke hvis man skal betragte naturvidenskabelig tankegang som en vigtig del af vores kultur og selvforståelse. Naturvidenskaben har netop udviklet et højt avanceret symbolsprog for at andre forskere forstår præcis hvad betydningen er. En popularisering vil næsten altid være mere unøjagtig og rumme muligheden for fejlfortolkning. Hvorfor så ikke i det mindste skrive det tekniske udtryk i en parentes så den teknisk kyndige ikke skal undre sig over en fantasifuld omskrivning? Et grelt eksempel er når man læser om de meget udbredte »silicone-chips«. Det engelske udtryk er »silicon-chips«, hvor 'silicon' er grundstof nr. 14 i det periodiske system. Men det blev ved en oversætterfejl til den geléagtige substans 'silicone'. Et endnu værre eksempel var en udsendt reporter der berettede om »sulfo-dampe« der kom op fra en vulkan! Det har nok snarere drejet sig om svovlbrinte hvori svovl (på engelsk: sulphor) indgår. Pinligt, at noget så grundlæggende som grundstofferne forveksles med andre ting! Ved at rense for meget ud i de tekniske begreber, og digte lidt selv, risikerer man at historien bliver udvandet, forvansket eller simpelthen uforståelig. Lidt skoleviden må man godt bruge uden at det virker for skolemesteragtigt.

Massemediernes ansvar
Oversættelsesfejl kan nok ikke undgås helt i medier der konkurrerer om at være først med nyhederne og altid arbejder om kap med tiden. Der er en sammenhæng mellem hvor meget man udsættes for et fremmedsprog og hvor god man bliver til det. En stor del af den danske befolkning er gode til engelsk, bl.a. fordi udenlandske film ikke synkroniseres men blot tekstes. I lande der synkroniserer (Tyskland, Italien, Frankrig m.fl.) er det meget vanskeligt, at kommunikere med befolkningen på andre sprog end deres eget. Massemedierne (tv, radio og aviser) har derfor et betydeligt medansvar for befolkningens sproglige evner - og eventuelle tekniske ordforråd! Så længe befolkningen 'skånes' for tekniske udtryk er man henvist til selvstudie for at lære dem.

Videnskabens skyggeside
Verdens mest berømte formel er uden tvivl Einsteins E=mc². Den beskriver bl.a. hvordan Solen udsender sin energi. Men den er også blevet udnyttet til at fremstille masseødelæggende kernevåben. Det er især ved dens trussel mod hele menneskeheden, at formlen har fundet vej til aviserne og derved kendes af store dele af befolkningen (selv om de næppe kan forklare den). Et andet eksempel er luftarten CO₂ eller kuldioxid. CO₂ indgår i planternes fotosyntese hvor kulstoffet (C) optages og ilten (O) frigives. Men der er skrevet mere om de mulige skadelige virkninger af CO₂ som drivhusgas hvorfor befolkningen nødvendigvis må udvikle en frygt for det ellers ganske naturlige stof. Nu er det ovenikøbet blevet beskattet. Er der en sammenhæng mellem hvor stor en skadelig virkning en formel eller et molekyle har og den opmærksomhed det får i medierne? Hvorfor ikke fortælle om alle de positive historier, dem hvor naturen viser sig fra sin overraskende side? Naturen har uendelig mange historier at fortælle og det er op til skribenterne at vælge mellem dem der vækker frygt og dem der vækker undren.

Symboler i hverdagen
Hvad kan man gøre for at forbedre situationen? Vi skal ikke til at skrive C₆H₁₂O₆ i stedet for »sukker« som overskriften ellers lægger op til. Men hvorfor egentlig ikke placere flere kemiske formler på varerne, selv om de gode gamle udtryk i stadig bruges - med god ret? Hvis man mærkede 'rene' kemiske produkter som »salt«, »acetone«, »salmiak-spiritus« og »rensebenzin« med de tilhørende formler, ville alle blive klogere og måske mindre skræmt når de så en formel de ikke kendte. De fleste madvarer er derimod for vanskelige at skrive på formel da de er en blanding af mange kemiske stoffer, uden at de i øvrigt er giftige af den grund. Vi må se at komme af med den ubegrundede frygt for formler og gøre større brug af dem i hverdagen. For de yngste vil det samtidig lette den senere undervisning i kemi betydeligt.