Grækenlands guder
Lad os vende blikket til den græske skabelsesmyte som den er
beskrevet af Homer. Den lyder noget forkortet (fra Otto Gelsted: ''Guder og Helte''):
Kosmos og Kaos:
Okeanos, floden der flyder rundt i en ring om jorden, er gudernes ophav
og altings oprindelse. Flodguden var ikke helt alene, der var også
Tethys - Altings moder. Floderne er Okeanos' sønner og døtre og
alle deres navne er umulige at kende for almindelige dødelige. Den første
gudinde var Gaia - den faste Jord - og forud for hende var der kun
Kaos - den gabende tomhed. Sammen med Gaia opstår Eros - den
skønneste af de udødelige guder - som hersker over både guders og
menneskers sind.
Den gabende tomhed, Kaos, føder børnene Erebos, Afgrundens
uigennemtrængelige mørke, og Nyx, Natten. Nyx driver elskov
med Erebos og føder Æteren, Himmellyset og Hemera,
Dagen. Gaia føder Uranos, Stjernehimlen, der kunne omslutte
hende helt. Hun fødte også de høje bjerge og det skummende hav.
Sammen med Uranos fødte Gaia de vældige urguder Titanerne og
de enøjede Kykloper samt tre jætter med hver hundrede arme og
halvtreds hoveder.
Sådan gik det til, at der blev skabt Kosmos ud af Kaos,
orden ud af uorden. Myten fortsætter med at Titanerne overtager
herredømmet fra Uranos og de sætter flere børn i verden,
blandt andet Helios, Solen og Selene, Månen. Det er
værd at notere sig, at der indføres nye guder for alt hvad der skabes.
|