Skabelsesmyter fra Indien
Hinduernes univers var som følger: Jorden bliver understøttet
af seks mægtige elefanter. Disse elefanter bæres af en
skildpadde som hviler på en slange, der bider sig selv i halen.
Slangen svømmer rundt i det Evige Hav. Hvem indrettede hele denne verden?
Den indiske skabergud Brahma er personificeringen af det
højeste væsen eller den universelle ånd. Den tidligste indiske
religion bestod af en mundtlig tradition af hymner ved forskellige ritualer,
bl.a. ildtænding og fremstilling af en berusende kultisk drik af
soma-planten. En samling tekster af mere filosofisk karakter er overleveret
i Veda'erne, der også rummer mytologisk stof. Mellem år
1000 og 500 f.v.t. deles Veda-traditionen i to retninger
hver med sine tekster: Brahmaen, med symbolske ritualer der
repræsenterer sandhed og retfærdighed og Upanishaderne, der er
Hinduismens mystiske doktrin som beskriver naturen af den højeste ånd
og viser vejen til sjælens forening med Universets inderste væsen.
Upanishad'erne, der er fra ca. 6-700 år f.v.t., giver følgende
beretning om verdens skabelse:
Skaberguden
"I begyndelsen var kun det store selv, genspejlet i et menneskes form.
Det spejlede sig og fandt ikke andet end sig selv, og dets første ord var:
'Dette er jeg.' Da indså han: jeg er dette skaberværk, for jeg har
gydt det frem af mig selv. På den måde blev han dette skaberværk.
Sandelig, han som ved dette, bliver i dette skaberværk en skaber.
Selv'et følte frygt og derefter begær, så det deltes i to..."
Man kan sige, at skaberguden blev jaloux da han så skaberværket som
var ham selv! For hindu'en var skabelsen en nedbrydning af den oprindelige
enhed, en fragmentering af naturens helhed i utallige afgrænsede
former og slet ikke en skabelse af alt fra intet som vesten har tradition for.
Skaberguden Brahma havde tusinde øjne og fire hoveder så han kunne se i alle retninger.
Udover Brahma, den skabende kraft, var der også Vishnu, den
bevarende kraft og {\it Shiva}, den ødelæggende kraft som også
rummer genfødslen i sig. I en historie fortælles det, hvordan Brahma
kom frem:
Brahma
"Mens Vishnu ligger på den kosmiske slange i opløsningens vande, vokser
en lotusblomst frem af hans navle. Da den åbner sig, afsløres Brahma
siddende i dens indre, i færd med at forberede sig på at frembringe
verden. Først skabte han en smuk ung kvinde af sin egen krop. Han forelskede
sig i hendes skønhed, og da hun respektfuldt går rundt om ham, får
hans intense lyst til at stirre på hende en række ansigter til at
spire frem hele vejen rundt. Ved faderens og datterens forening skabes Manu,
det første menneske."
Om verdens indretning havde hinduerne følgende opfattelse:
Jorden er en flad skive der bliver båret af fire elefanter der
står oven på en kæmpeskildpadde, der igen står på en
slange som svømmer rundt i det evige hav. Slangen bider sig selv i halen
og omslutter således hele verden. En (senere) tegning af dette
verdensbillede ses på forsiden af hæftet.