Skabelsesmyter

Skabelsesmyter fra Indien
Hinduernes univers var som følger: Jorden bliver understøttet af seks mægtige elefanter. Disse elefanter bæres af en skildpadde som hviler på en slange, der bider sig selv i halen. Slangen svømmer rundt i det Evige Hav. Hvem indrettede hele denne verden?

Den indiske skabergud Brahma er personificeringen af det højeste væsen eller den universelle ånd. Den tidligste indiske religion bestod af en mundtlig tradition af hymner ved forskellige ritualer, bl.a. ildtænding og fremstilling af en berusende kultisk drik af soma-planten. En samling tekster af mere filosofisk karakter er overleveret i Veda'erne, der også rummer mytologisk stof. Mellem år 1000 og 500 f.v.t. deles Veda-traditionen i to retninger hver med sine tekster: Brahmaen, med symbolske ritualer der repræsenterer sandhed og retfærdighed og Upanishaderne, der er Hinduismens mystiske doktrin som beskriver naturen af den højeste ånd og viser vejen til sjælens forening med Universets inderste væsen.

Upanishad'erne, der er fra ca. 6-700 år f.v.t., giver følgende beretning om verdens skabelse:

Skaberguden
"I begyndelsen var kun det store selv, genspejlet i et menneskes form. Det spejlede sig og fandt ikke andet end sig selv, og dets første ord var: 'Dette er jeg.' Da indså han: jeg er dette skaberværk, for jeg har gydt det frem af mig selv. På den måde blev han dette skaberværk. Sandelig, han som ved dette, bliver i dette skaberværk en skaber. Selv'et følte frygt og derefter begær, så det deltes i to..."
Man kan sige, at skaberguden blev jaloux da han så skaberværket som var ham selv! For hindu'en var skabelsen en nedbrydning af den oprindelige enhed, en fragmentering af naturens helhed i utallige afgrænsede former og slet ikke en skabelse af alt fra intet som vesten har tradition for. Skaberguden Brahma havde tusinde øjne og fire hoveder så han kunne se i alle retninger. Udover Brahma, den skabende kraft, var der også Vishnu, den bevarende kraft og {\it Shiva}, den ødelæggende kraft som også rummer genfødslen i sig. I en historie fortælles det, hvordan Brahma kom frem:
Brahma
"Mens Vishnu ligger på den kosmiske slange i opløsningens vande, vokser en lotusblomst frem af hans navle. Da den åbner sig, afsløres Brahma siddende i dens indre, i færd med at forberede sig på at frembringe verden. Først skabte han en smuk ung kvinde af sin egen krop. Han forelskede sig i hendes skønhed, og da hun respektfuldt går rundt om ham, får hans intense lyst til at stirre på hende en række ansigter til at spire frem hele vejen rundt. Ved faderens og datterens forening skabes Manu, det første menneske."
Om verdens indretning havde hinduerne følgende opfattelse: Jorden er en flad skive der bliver båret af fire elefanter der står oven på en kæmpeskildpadde, der igen står på en slange som svømmer rundt i det evige hav. Slangen bider sig selv i halen og omslutter således hele verden. En (senere) tegning af dette verdensbillede ses på forsiden af hæftet.