Israel og Jødedommen
Lad os tilsvarende kigge på Bibelens skabelsesberetning som den findes i første Mosebog, kapitel 1. Det gamle Testamente er en samling klassiske israelske tekster der er skrevet over en periode på ca. 1000 år hvor de fem mosebøger (med skabelsesberetningen) blev anerkendt som kanoniske i år 444 f.v.t.:Første Mosebog
"I Begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden. Og jorden var øde og tom, og der var mørke over verdensdybet. Men Guds Ånd svævede over vandene. Og Gud sagde: "Der blive lys!" Og der blev lys. Og Gud så, at lyset var godt, og Gud satte skel mellem lyset og mørket, og Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Og det blev aften, og det blev morgen første dag."
[Gud sætter skel mellem lyset og mørket.]
Urstoffet: Vand
Urstoffet i den israelske skabelsesberetning er igen vandet: 'Men Guds Ånd svævede over vandene'. Det er et lån fra babylonerne, som endnu tidligere fortalte at verden var opstået af vand. Vi skal senere se, at Thales fra Milet var af samme opfattelse.
[Venstre: Gud sætter skel mellem Jorden og vandet.
Højre: Gud sætter solen til at lyse på himlen.]
Efter at have skabt Jord og himmel på den første dag følger endnu seks dage før værket er fuldgjort - klar til brug - med hav, grønne urter, frugttræer, Sol, Måne og Stjerner, en vrimmel af levende væsener, store havdyr, fugle, kvæg, kryb, vildtlevende dyr og mennesker - mand og kvinde. På den syvende dag fuldendes hele værket og Gud hvilede ovenpå udmattelsen.
At beretningen er ment bogstaveligt fremgår af sætningen: "Det er himmelens og jordens skabelseshistorie. Da Gud Herren gjorde jord og himmel". Her er verdens skaber ikke én gud blandt mange, men den eneste Gud. Han har ikke formet verden af forhåndenværende stof, men skabt den af intet, ikke ved kamp med genstridige magter, men ved sit ord alene. Det kan undre en nutidig læser, at Solen først skabes på den fjerde dag, når der allerede er lys fra den første dag! Men lys blev opfattet som et selvstændigt stof uafhængigt af himmellegemerne.
Vandet har en nøgleposition i mange af myterne som det urstof hvoraf alting er skabt. De fleste myter har også Jorden placeret midt i det evige hav, så man må konkludere, at Universet har været begrænset til at omfatte Jorden med stjernehimlen som 'pynt' ovenpå. Fælles for alle de her nævnte myter eller skabelsesberetninger er, at de udgør en bestemt kulturs 'kosmologi' på et bestemt tidspunkt.
De har fungeret som forklaring på hvordan verden blev til, hvorfor den ser ud som den gør og hvilke kræfter der styrer den. Vi kunne have nævnt myter fra de afrikanske stammer, de nordamerikanske indianere og Maya-indianerne, som alle har mere eller mindre primitive skabelsesmyter. I den nordiske mytologi finder vi også en ret så blodig myte, mens f.eks. Islam finder forestillingen om en skabelse 'utiltalende'. Vi kan stadig i dag blive inspireret af de gamle historier.
Mange kulturer har ligeledes en fortælling om dommedag, eller verdens
undergang. Den hedder Apokalypsen i Bibelen og Ragnarok i den
nordiske mytologi.
Vi er først og fremmest interesseret i hvordan det hele startede.