Den første planet

Opdagelsen af en planet af Jupiter-størrelse omkring sollignende stjerne.

Den 23. november 1995 kunne tidsskriftet Nature bringe en artikel med den sensationelle overskrift: "A Jupiter-mass companion to a solar-type star".
Det var astronomerne Michel Mayor og Didier Queloz der, i konkurrence med adskillige andre planetjæger-pionerer, og efter mere end ti års søgen var heldige at komme først.

Det var det første bevis på at stjerner af solens type kunne have planeter. Tidligere har der været eksempler på planeter omkring pulsarer (hurtigt roterende neutronstjerner).

Stjernen 51 Peg
Den pågældende stjerne i stjernebilledet Pegasus har følgende data:

• Afstand: ca. 50 lysår.
• Spektraltype: G2.5 V (Solen er en G2)
• Masse af stjernen: 1,0 solmasser.

• Doppler-reflex-hastighed: 55 m/s.
• Bane-eccentricitet: 0,01 (næsten cirkulær)
• Periode: 4,23 d.
• Minimumsmassen: 0,45 M_Jup.

Hvordan bestemmes parametrene?
- Afstanden ved parallakse;
- Spektraltypen ud fra den effektive temperatur og linjerne i spektret;
- Massen ud fra spektraltypen;
- Doppler-hastigheden måles;
- Baneeccentriciteten ud fra form af periodisk 'wobblen' (ren sinus svarer til cirkel);
- Minimumsmassen udfra amplituden af svingningen.

I de efterfølgende år er der sket en hel revolution på området, der blot 4 år efter har resulteret i næsten 30 planeter og et enkelt system med tre planeter (Upsilon Andromedae). I starten af 2001 kendes der 53 stjerner med en eller flere planeter omkring. Der er undersøgt ca. 1000 soltypestjerner, d.v.s. ca. 5% af disse stjerner har tilstrækkelig store planeter til at de kan detekteres med dagens teknik.