Aristoteles' krystalsfærer
Aristoteles, der var elev af Platon, anerkendte og udbyggede en teori om, at planeterne alle bevægede sig omkring Jorden ved nogle krystalsfærer.
Alle jordiske objekter bevægede sig typisk langs rette linjer, enten op eller ned. Det var grundtanken om de fire elementer, hvoraf ild og luft søgte opad og 'jord' og 'vand' søgte nedad. De himmelske objekter, der bevægede sig i cirkler (den mest guddommelige form) måtte derfor bestå af et femte element. Med denne logik opbyggede Aristoteles et verdensbillede som holdt i ca. 2000 år! (fra -370 til 1630).
Der skulle en Kepler og en Galilei til, at vise hvordan de himmelske bevægelser og de jordiske kunne beskrives ved neutrale matematiske lovmæssigheder, uden hensyntagen til hvilket stof objekterne var opbygget af.
Da Newton yderligere viste, at de to typer af bevægelser blot var specialtilfælde af den samme almengyldige 'universelle tyngdelov', var antikkens verdensbillede knust for altid. Det specielle er, at vi på Jordens overflade altid har 6 x 1024 kg under os og vi befinder os 6378 km fra Jordens massemidtpunkt. Derfor søger alle objekter med en massefylde mindre end luft nedad.
Platon og Aristoteles med hver deres bog (Platon: 'Timaeus', Aristoteles: 'Etik'). Udsnit fra Rafaels "Skolen i Athen".