Middelalderen

Kopernikus satte Solen på plads

Nikolai Kopernikus havde brugt adskillige år af sit liv på at regne planeternes positioner ud efter Ptolemæus' epicykel-model. Fejlene var efterhånden blevet ret store og beregningsmetoden kunne ganske enkelt ikke bruges til praktiske formål mere.

Kirken havde stor autoritet i Middelalderen, og man kunne ikke ændre ved en teori som først var accepteret af Kirken. Det Aristoteliske verdensbillede, med krystalsfærer, var blevet accepteret da Thomas Aquinas i 1200-tallet byggede bro mellem den kristne 'åbenbaring' og den klassiske græske 'fornuft'. Selv om Aristoteles' og Ptolemæus' teorier ikke længere kunne bruges var de 'korrekte' i følge kirken.

Kopernikus fandt imidlertid, at det hele kunne beskrives meget enklere ved at antage, at det var Solen som sad i centrum og planeterne kredsede omkring i næsten cirkulære baner. Han havde skrevet bogen med sin teori færdig 20 år før sin død, men ventede med at publicere den til sit dødsår 1543. Det markerer starten på den videnskabelige revolution. For de senere videnskabsmænd Tycho Brahe, Johannes Kepler og Galileo Galilei læste hans værk "De revolutionibus omnibus" (Himmellegemernes omdrejning", og forstod argumenterne der talte stik imod kirken.