Renæssancen

Keplers mystik

Johannes Kepler var Tycho Brahes matematiske assistent og arvede hans omfattende observationer af bl.a. planeten Mars. Næsten 10 år efter sin læremesters død offentliggører Kepler i 1609 to love for planeterne:

1. lov. Planeterne bevæger sig i elliptiske baner med Solen i det ene brændpunkt.
2. lov. Arealloven: Over lige store tidsintervaller overstryger en planet lige store arealer.

I 1619 finder Kepler sin 3. lov:

3. lov. Kvadratet på perioden er proportial med middelafstanden i tredje potens.

Kepler udgav et omfattende værk, "Sfærernes Harmoni", hvor de tre planetlove er blandt det eneste fornuftige i et ellers uigennemtrængeligt tåget og mystisk værk. Planeternes perioder blev omsat til frekvenser og noder til en art 'himmelsk musik'!
Dengang var der en større forbindelse mellem musik og matematik (som i øvrigt går helt tilbage til Pythagoras), men det er ikke uden grund, at Galilei ikke gad beskæftige sig med Keplers mystik. Newton genopdagede senere Keplers love ad matematisk vej. Det kan kun anbefales at skrive klart og tydeligt hvis man vil have sine tanker udbredt.