| Tid | Begivenhed |
|---|---|
| t=0 | Universet starter i 'The Big Bang'. |
| 10-43 s | Tyngdekraften 'fryser' ud fra de andre kræfter. |
| 10-34 s | Inflationen begynder, eksponentiel udvidelse af vakuum. |
| 10-30 s | Inflationen ender, partikler og stråling dannes af vakuum. |
| 10-12 s | Faseovergang (symmetribrud), den svage kernekraft fryser ud fra den elektromagnetiske. |
| 10-6 s | Kvarker og antikvarker ophører med at annihilere, hadroner kondenserer. |
| 10-5 s | Neutroner og protoner i ligevægt med elektroner, positroner og fotoner. |
| 10-4 s | Neutroner henfalder til protoner, forholdet mellem n og p er 1:5. |
| 10-2 s | Partikler i termisk lige vægt med stråling. |
| 100 s | Neutrinoerne, som hidtil har været i ligevægt med resten af universet, afkobler. |
| 102 s | Protoner og neutroner fusionerer og resulterer i 20% heliumkerner og 80% brintkerner. |
| 103 s | Universet er nu så afkølet, at de fleste kerneprocesser er ophørt. |
| 107 s | Universets temperatur svarer til en typisk centraltemperatur i en stjerne (10 mio. grader). |
| 106 år | Stoffet rekombinerer og bliver elektrisk neutralt, CMB kobler fri af stoffet. |
| 106 år | Dannelsen af de første storskalastrukturer påbegyndes. |
| 109 år | Protogalakser og kugleformede stjernehobe dannes. De første kvasarer. |
| ca. 4 mia. | Mælkevejen er i store træk dannet, men vil stadig indfange smågalakser. |
| 5-10 mia. | Spiralgalakser har, ved kemisk udvikling, omdannet 1% af stoffet til tungere grundstoffer. Kontinuerlig stjernedannelse foregår i diskgalaksernes 'Store Kolde Molekylskyer', rige på støv. |
| 10 mia. | Solen og planeterne kondenserer fra en sky af gas og støv i en af Mælkevejens spiralarme. Solen starter fusionsprocesser i centrum og tilvæksten af gas og støv standses. Gasplaneterne Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun med talrige ismåner dannes. Støvkorn (op til 1 cm) dannet af klipper og metaller kondenserer efter dalende temperatur. Støvkornene samler sig i cirkulære baner nær skiven og danner objekter på op til 1 km. De største indre klippeplaneter samler omkringliggende materiale til sig og bliver runde. Jorden støder sammen med et objekt på størrelse med Mars hvorved Månen dannes af de ydre lettere klipper. De ydre gasplaneter samler al gassen og støvsuger Solsystemet for vildfarne kometer. Jordens faste skorpe dannes, ældste daterede klipper. |
| Jorden og livets udvikling |