| Tid |
Begivenhed |
|---|
| -5000 mio. | Kontinuerlig stjernedannelse foregår i store kolde molekylskyer, rige på støv. |
|---|
| -4550 mio. | En supernova sætter et kollaps i gang der ender med en roterende flad skive af gas og støv.
Kometer og kulkondritter kondenserer ud som noget af det første.
Støvkorn (op til 1 cm) dannet af klipper og metaller kondenserer efter dalende temperatur
Solen begynder at trække sig sammen og udstråler varme.
Støvkornene samler sig i cirkulærebaner nær skiven og danner objekter på op til 1 km.
I det ydre solsystem dannes gasplaneterne Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun sammen med talrige ismåner.
I det indre solsystem dannes milliarder af planetesimaler som kolliderer. De største indre klippeplaneter samler det omkringflyvende materiale til sig og bliver runde, mens resterne findes i Asteroidebæltet.
Solen starter fusionsprocesser i centrum og tilvæksten af gas og støv standses. Den kraftige solvind blæser solsystemet rent for gas og støvpartikler.
Jorden støder sammen med et objekt på størrelse med Mars hvorved Månen dannes.
De ydre gasplaneter støvsuger Solsystemet for asteroider der krydser planeternes baner og skubber kometerne ud i en skal omkring Solsystemet (Oortskyen). |
|---|
| -3900 mio. | Jordens faste skorpe dannes, ældste daterede klipper. Magmahavet erstattes af isolerede vulkaner som sender gasser ud i en tynd atmosfære.
Bombardement af asteroider og (en mio.) kometer gennemhuller den tynde jordskorpe.
enshavene med et indhold af organiske molekyler. |
|---|
| -3700 mia. | Jordens vand skyder op som damp fra planetens indre og bliver i atmosfæren indtil Jorden er kold nok til, at vand fortættes og regner ned og danner verdenshavene. Fra kometerne er der et betydeligt indhold af kulstofforbindelser som danner mere komplekse forbindelser ved kontakten med Jordens reducerende atmosfære. |
|---|
| -3700 mio. | Undersøiske vulkanske kilder kan have dannet det første liv.
Syntese af nukleidfosfaterne og deres deoxy genparter er forløbere for RNA og DNA.
Aminosyrer polymeriserer i peptidkæder der folder og danner proteiner.
Nukleidfosfaterne polymeriserer til RNA og DNA under fraspaltning af vand.
Metabolisme (stofskifte) udvikler sig da koncentrationen af nødvendige molekyler falder.
En dobbeltlaget fedtmembran dannes som kan vokse og dele sig.
Naturlig selektion starter da et 'genetisk apparat' overføres fra moder- til dattercelle. |
|---|
| -3500 mio. | Mikroskopiske encellede bakterier (prokaryoter), der kan vokse og dele sig selv, dukker op og breder sig overalt på Jorden hvor der er næring. |
|---|
| -3200 mio. | Flercellede organismer, eukaryoter, udvikles. |
|---|
| -1800 mio. | Første planter udnytter solens energi, ved fotosyntese, udsender ilt i Jordens atmosfære. |
|---|
| -1500 mio. | Aerobe, 'luft-elskende', organismer florerer. |
|---|
| -800 mio. | Kønnet formering accelererer den biologiske evolution. |
|---|
| -700 mio. | Første dyr opstår, især gopler og fladorme. |
|---|
| -600 mio. | Første krebsdyr. |
|---|
| -500 mio. | Første hvirveldyr. |
|---|
| -500 mio. | Fisk gyder æg, en kunstig forlængelse af det våde element som livet opstod i. |
|---|
| -500 mio. | De fleste kontinenter ligger på den sydlige halvkugle. |
|---|
| -425 mio. | Livet trækker op på land, måske hjulpet af tidevandet. |
|---|
| -395 mio. | Første insekter. |
|---|
| -370 mio. | Første tetrapoder (dyr med fire ben). |
|---|
| -360 mio. | Gondwana kontinentet (Afrika, Sydamerika, Australien og Antarktis) ligger ved Sydpolen. |
|---|
| -325 mio. | Første land-hvirveldyr. |
|---|
| -240 mio. | Alle kontinenter hænger sammen i superkontinentet Pangea ved ækvator. |
|---|
| -200 mio. | Første pattedyr. |
|---|
| -180 mio. | Superkontinentet Pangea bryder op over en 'hot mantle' zone, Atlanterhavet opstår. |
|---|
| -180 mio. | Dinosaurerne råder. |
|---|
| -120 mio. | Indien, Australien og Antarktis bryder fri af Pangea. |
|---|
| -120 mio. | Et halvt galaktisk år til nu; Jorden vender mod den anden side af universet. |
|---|
| -70 mio. | Præprimater udvikles. |
|---|
| -70 mio. | Australien frigøres som selvstændigt kontinent. |
|---|
| -65 mio. | Kæmpemeteor slår ned på Yucatan-halvøen. |
|---|
| -65 mio. | Masseuddøen af dinosaurer. |
|---|
| -55 mio. | Indien støder ind i Asien og danner Himalaya bjergkæden. |
|---|
| -55 mio. | Tidlige typer heste. |
|---|
| -35 mio. | Tidlige typer katte og hunde. |
|---|
| -24 mio. | Det første græs (men ingen til at spise det). |
|---|
| -21 mio. | Aber og menneskeaber udvikler sig i separate retninger. |
|---|
| -20 mio. | Atmosfærens sammensætning svarer næsten til den nuværende (78% Nitrogen, 20% Ilt). |
|---|
| -15 mio. | Antarktis fryser til. |
|---|
| -11 mio. | Græssende dyr i stort tal. |
|---|
| -5 mio. | Abemennesket skiller sig ud fra chimpansefamilien . |
|---|
| -3.7 mio. | Abemennesket begynder at gå oprejst. |
|---|
| -3.5 mio. | Den sidste række af istider begynder. |
|---|
| -1.8 mio. | Homo Erectus, det første egentlige menneske, lever i Kina. |
|---|
| -600.000 | Homo Sapiens, det tænkende menneske, dukker op. |
|---|
| -360.000 | Menneskeslægten Homo behersker ilden, som det eneste dyr. |
|---|
| -150.000 | Istid, Mammutter strejfer omkring. |
|---|
| -100.000 | Stjernerne har omtrent indtaget pladserne i de nuværende stjernebilleder. |
|---|
| -50.000 | Stort meteornedslag i Arizona (nær Flagstaff); krateret fra den 50 m store sten bliver 1,2 km i diameter. |
|---|
| -40.000 | Opfindelsen af komplekse sprog; det moderne menneskes blomstringstid. |
|---|
| -35.000 | Første musikinstrumenter fremstilles, bl.a. en fløjte lavet af en knogle. |
|---|
| -30.000 | Australien koloniseres af 'aboriginals'. |
|---|
| -17.000 | Bebyggelsen af det amerikanske kontine
nt påbegyndes. |
|---|
| -16.000 | Dyr i rollen som menneskets husdyr. |
|---|
| -15.000 | De sidste Neanderthalmennesker forsvinder på Gibraltar. |
|---|
| -15.000 | Agerbruget opfindes. |
|---|
| | Menneskets udvikling |
|---|