1000-1899

Tid	Begivenhed
1000	Leif "Den Lykkelige" Eriksson når til Amerika.
1054	Den kinesiske astronom Yang Wei-T'e beskriver en supernova i stjernebilledet Tyren.
1066	Slaget ved Hastings.
1066	Halleys komet passerer; afbildes senere på Bayeaux-tapetet.
1142	Halleys komet.
1218	Halleys komet.
1220	Snorri Sturluson nedskriver den nordiske mytologi i de islandske Edda'er.
1250	T. Aquinas (1225-1274) skriver kommentar til Aristot eles og indleder Skolastikken.
1276	Marco Polo rejser 16 år rundt i Østen o g Kina (Hangchow).
1294	Halleys komet.
1295	Roger Bacon opfinder hulspejlet og brillerne.
1298	Marco Polo beretter om 'sten der kan brænde', stenkul.
1348	Den Sorte Død hærger i Europa, 1/3 af befolkningen dør.
1370	Halleys komet (males af Giotto?).
1400	Renæssancen begynder i Europa; Antikkens videnskab og kunst genopdages.
1546	Halleys komet.
1452	Leonardo da Vinci (1452-1519) fødes, kunstner, opfinder og naturforsker.
1453	Det Byzantiske Rige falder.
1455	J. Gutenberg udsender den første trykte udgave af Bibelen.
1479	Københavns Universitet grundlægges.
1480	L. da Vinci studerer naturen, arkitektur, astronomi, anatomi og er desuden ingeniør, maler.
1492	C. Columbus genopdager Amerika mens der er renæssance for græsk kultur i Firenze.
1498	V. da Gama når til Indien ad søvejen.
1512	N. Kopernikus foreslår forsigtigt, at solen er centrum for Universet.
1517	M. Luther starter Reformationen i Tyskland.
1521	Cortez erobrer Mexico.
1522	Magellans overlevende besætningsmedlemmer vender hjem fra en komplet jordomsejling.
1522	Halleys komet.
1523	Pizarro erobrer Peru.
1543	N. Kopernikus hævder, at solen er i centrum i værket 'De Revolutionibus'.
1557	Lighedstegnet (=) tages i brug i matematikken.
1568	G. Mercator tegner det første verdenskort.
1572	T. Brahe og kinesiske astronomer observerer en ny stjerne (nova) i Cassiopeia i 16 måneder.
1576	T. Brahe grundlægger Nordens første astronomiske læreanstalt på Hven.
1576	T. Digges forsvarer det Kopernikanske verdensbillede.
1577	T. Brahe viser, at en komet er længere væk end månen i modstrid med Aristoteles' teorier.
1580	T. Brahe bygger observatoriet Stjerneborg på Hven.
1582	Pave Gregor den 13. indfører en ny kalender med skuddage hvert fjerde år.
1590	G. Galilei udgiver en bog der viser, at Aristoteles' teorier om bevægelse er forkerte.
1590	Z. Janssen opfinder det optiske mikroskop, der kan få små ting til at se store ud.
1596	D. Fabricius opdager den første kendte Mira-variable stjerne o Ceti.
1599	J. Kepler bliver T. Brahes matematiske assistent.
1600	G. Bruno foreslår at stjernerne kan være andre sole med planetsystemer - og liv.
1600	W. Gilbert udgiver et værk om Jordens magnetisme, 'Der Magnete'.
1603	J. Bayer navngiver stjernerne indenfor et stjernebillede efter det græske alfabet: alfa, beta...
1604	G. Galilei indfører nøjagtige målinger i fysikken, konstruerer et lufttermometer.
1604	G. Galilei opdager, at en kugle ikke falder jævnt men med konstant acceleration.
1604	J. Kepler og G. Galilei observerer en supernova.
1605	F. Bacon støtter det synspunkt, at forskere skal eksperimentere for at få ny viden.
1606	Den fremtidige 'Halleys komet' passerer Jorden.
1608	H. Lippershey opfinder det første teleskop (marinens hemmelige våben?) som sælges frit.
1609	J. Kepler offentliggører to love: 1) Planeterne har elliptiske baner 2) Arealloven.
1609	G. Galilei bygger et teleskop og observerer nattehimlen (Månen, Venus, Mælkevejen).
1610	G. Galilei opdager Jupiters fire største måner: Io, Europa, Ganymedes og Callisto.
1611	G. Galilei genopdager, at solen har mørke pletter (kineserne og grækerne vidste dette).
1611	Biskop Armagh fastlægger, i Kong James' bibel, 'tidens begyndelse' til 23. oktober 4004 f.Kr.
1612	G. Galilei observerer Saturn 'fra kanten' og undrer sig over hvor ringene er blevet af.
1613	G. Galilei støtter offentligt Kopernikus' heliocentriske verdensbillede.
1616	Den katolske kirke kalder det heliocentriske verdensbillede for 'løgnagtigt og meningsløst'.
1619	J. Kepler finder sin 3. lov: Kvadratet på perioden er lig middelafstanden i tredje potens.
1624	P. Gassendi måler lydens hastighed til ca. 300 m/s.
1625	W. Snellius opstiller brydningsloven.
1628	E. Somerset konstruerer en simpel dampmaskine.
1632	G. Galilei udgiver bogen 'Dialog om to verdenssystemer'.
1633	Inkvisitionen tvinger Galilei til at afsværge sin viden om, at jorden ikke er centrum i Universet.
1637	R. Descartes opstiller regler for at forske i bogen 'Om metoden'.
1639	To engelske amatørastronomer observerer Venus-passage.
1641	R. Descartes grundlægger den moderne filosofi med bogen 'Meditationer'.
1642	B. Pascal opfinder den første mekaniske regnemaskine.
1644	R. Hooke opdager, at Jupiter roterer ligesom Jorden.
1647	R. Descartes forklarer regnbuen.
1647	Hevelius udgiver 'Selenographia' med tegninger af Månens topografi.
1648	B. Pascal beviser, at luften bliver tyndere og tyndere med højden og at atmosfæren stopper.
1650	O. von Guericke opfinder luftpumpen og manometret (til måling af tryk).
1657	C. Huyghens opfinder det første nøjagtige ur, penduluret, baseret på Galileis teorier.
165?	C. Huyghens måler Jordens ækvatorradius, med sit nøjagtige ur, og finder en større værdi.
1659	C. Huyghens beskriver Saturns 'vedhæng' som en ringformet skive.
1660	R. Hooke forbedrer det sammensatte mikroskop.
1662	R. Boyle opdager, at alle gasser kan trykkes sammen og foreslår, at de består af atomer (1660?).
1662	Royal Society oprettes i London.
1664	R. Hooke 'gætter' tyngdeloven før Newton, men kan ikke bevise den.
1665	R. Hooke udgiver værket 'Micrographia', hvori han afbilder små ting, bl.a. lopper.
1665	I. Newton får inspirationen til sin tyngdeteori da han ser et æble falde mod jorden.
1665	I. Newton beskriver både jordiske og himmelske bevægelser ved 'afstandskvadratloven'.
1666	I. Newton spreder en stribe af sollyset gennem et prisme og studerer det farvede spektrum.
1668	I. Newton opfinder spejlteleskopet (reflektoren).
1669	E. Bartholin bemærker dobbeltbrydningen i kalkspat.
1672	Richer og Cassini finder en 90% korrekt afstand til Solen under Mars-opposition.
1673	C. Huyghens udgiver 'Horologium oscillatorium' om konstruktion af pendulure.
1673	G. Cassini beregner afstanden fra jorden til solen til 140 millioner km (6% for lidt).
1676	O. Rømer opdager og måler lysets hastighed til ca. 225.000 km/s (25% for lidt).
1677	Spinoza får udgivet sin 'Etik' efter sin død.
1678	C. Huyghens og I. Newton ueninge om lys skal beskrives som bølger eller partikler.
1678	E. Halley laver det første katalog over stjerner på sydhimlen.
1682	E. Halley iagttager den senere 'Halleys komet'.
1684	E. Halley opfordrer Newton til at skrive Pricipia som han også vil betale udgivelsen af.
1684	I. Newton offentliggør sine bevægelseslove.
1686	B. de Fontenelles skriver populært om at Universet kan indeholde mange beboede verdener.
1687	I. Newton udgiver 'Matematiske principper for Naturfilosofien' med bl.a. tyngdeloven.
1689	J. Locke grundlægger Empirismen med 'Essay Concerning Human Understanding'.
1690	C. Huyghens fremsætter teori om lysets bølgenatur.
1691	O. Rømer konstruerer meridiankredsen til positionsbestemmelse af stjerner.
1698	E. Halley anfører en ekspedition der skal kortlægge og måle jordens magnetfelt.
1702	O. Rømer fremstiller det første termometer af et glasrør.
1704	I. Newton udgiver 'Optik' med sin teori for lys som partikler.
1705	E. Halley forudsiger at kometen han så i 1682 vender tilbage med en periode på 76 år.
1705	F. Hauksbee placerer et ur i en lufttom beholder og opdager, at lyd kræver et medie.
1710	Berkeley avancerer Empirismen til ekstremer med 'Principles of Human Knowledge'.
1712	T. Newcomen opfinder en dampmaskine der bliver meget populær.
1714	Fahrenheit fremstiller et meget nøjagtigt termometer.
1716	E. Halley foreslår, at bestemme afstanden til solen ved tidsbestemmelse af Venus-passager.
1718	E. Halley opdager stjernernes egenbevægelser ved en sammenligning med Almagest.
1728	J. Bradley opdager stjernernes aberration som skyldes Jordens bevægelse.
1736	J. Harrison opfinder et meget nøjagtigt ur der giver mere nøjagtige positioner på havet.
1738	Bernoulli grundlægger den kinetiske gasteori.
1739	D. Hume udforsker Empirismen til dens logiske grænser i 'Treatise of Human Nature'.
1742	A. Celsius indfører den hundrede-delte temperaturskala.
1742	Leyden-flasken, der kan lagre statisk elektricitet, bliver opfundet i Leyden.
174?	P. de Maupertuis formulerer princippet om mindste virkning: den mest økonomiske vej.
1747	P. de Maupertuis sender ekspeditioner til Lapland og Peru der måler Jordens fladtrykthed.
1750	C. Messier påbegynder katalog over tågede objekter der kunne forveksles med kometer.
1751	B. Franklin opsender drager i tordenskyer og opfinder lynaflederen.
1755	I. Kant foreslår at spiraltåger er Ø-universer; 'Universel Naturhistorie og teori om Himlen'
1758	Kometen der bekræfter E. Halleys forudsigelse opkaldes efter Halley.
1761	Videnskabelige ekspeditioner observerer Venus-passager og bestemmer afstanden til solen.
1764	J.H. Lambert foreslår, at Mælkevejen er et fladtrykt system af stjerner.
1765	J. Harrison udvikler nøjagtigt kronometer til bestemmelse af geografiske længder til søs.
1766	H. Cavendish identificerer brint, det hyppigst forekommende grundstof i Universet.
1768	J. Cook observerer en Venus-transit på en botanisk ekspedition med skibet Endeavour.
1774	J. Black opfinder kalorimetret og måler smeltevarme og fordampningsvarme.
1780	W. Herschel konstruerer det største spejlteleskop og studerer tågerne i Messiers katalog.
1781	W. Herschel opdager planeten Uranus med teleskop.
1781	I. Kant udgiver 'Kritik af den rene fornuft' om den videnskabelige metode.
1783	Michell forudsiger eksistensen af 'sorte stjerner' (et newtonsk sort hul).
1784	J. Goodricke opdager den første Cepheide-variable stjerne, delta Cephei, med en periode på 5,4 dage.
1784	C. Messier udgiver katalog over tåger og Herschel begynder at studere dem systematisk.
1784	C.A. Coulomb opdager love for magnetiske og elektriske kræfter.
1789	A.L. Lavoisier definerer et grundstof og angiver en liste med over 30 'elementer'.
1789	Den franske Revolution.
1790	W. Herschel opdager 'planetariske tåger' som er gasskyer omkring gamle stjerner.
1790	Det franske metersystem (m, km, g, kg, o.s.v.) forenkler mange målinger.
1791	L. Galvani fremstiller de første elementer (batterier).
1795	P. de Laplace forudsiger eksistensen af stjerner som lyset ikke kan undslippe (sorte huller).
1800	A. Volta opfinder det elektriske batteri.
1800	W. Herschel tegner et kort over Mælkevejen på basis af 20 års stjernetællinger.
1801	T. Young opdager interferensen i dobbeltspalteeksperimentet.
1801	Opdagelsen af den første, og største, asteroide, Ceres.
1801	'Slaget på Reden'.
1801	J.F. Herschel opdager solens infrarøde stråling (1814?).
1801	J.W. Ritter opdager den ultraviolette stråling.
1803	J. Dalton hævder med sin 'atom-hypotese', at alt stof er sammensat af atomer.
1807	G.F. Hegel udgiver 'The Phenomenology of Mind', højdepunktet i tysk metafysik.
1808	J. Dalton begrunder sin atomteori.
1811	W. Herschel forslår, at stjerner dannes i Mælkevejens stjernetåger.
1814	J. Fraunhofer finder over 500 mørke linjer i solens spektrum.
1816	W. Prout foreslår 'komposit-atom' hypotesen.
1818	Schopenhauer introducerer indisk filosofi i tysk metafysik.
1820	H.C. Ørsted opdager, at en kompasnål påvirkes af en elektrisk strøm (elektromagnetismen).
1820	A.M. Ampere foreslår, at bruge elektromagnetismen til at konstruere en telegraf.
1821	C. Navier opstiller vibrationsligningerne for et elastisk medie (senere udvidet af Stokes).
1822	Den katolske kirke ophæver forbudet mod bøgerne af Kopernikus, Kepler og Galilei.
1828	R. Brown opdager tilfældige bevægelser af pollen-partikler i vand, en følge af molekylbevægelser.
1830	C. Lyell udgiver første af tre bind med 'The Principles of Geology'.
1831	M. Faraday udvikler feltbegrebet.
1831	M. Faraday opdager den magnetiske induktion og udvikler en generator af elektrisk strøm.
1831	J. Henry opfinder elektromotoren.
1834	C. Babbage og Ada Lovelace bygger en regnemaskine med et lagret program.
1834	Halleys komet passerer Jorden.
1837	S. Morse opfinder en elektrisk telegraf og udvikler et alfabet af prikker og streger (1844?).
1838	F. Bessel måler parallaksen 0,294" for stjernen 61 Cyg og bestemmer afstanden: 11 lysår.
1842	J. Mayer fremsætter energisætningen.
1842	C. Doppler beskriver, hvordan frekvensen af lys- eller lydkilder ændres ved bevægelse.
1843	J.P. Joules bestemmer varmeækvivalentet eksperimentelt.
1843	H. Schwabe opdager at maksimum i antallet af solpletter gentager sig hvert 11. år.
1843	Et voldsomt udbrud i 100 M_o-stjernen Eta Carinae observeres.
1844	B. Ballot tester Doppler-effekten med en gruppe trompetister på en flad togvogn.
1845	G.R. Kirchhoff opstiller love for sammensætning af modtande og kapacitorer.
1846	J.C. Adams og U.J. Leverrier forudsiger planeten Neptuns position.
1846	J. Galle og H. d'Arrest opdager planeten Neptun.
1849	H. Fizeau måler lysets hastighed til 315.000 km/s med tandhjul.
1850	H. Fizeau og J. Foucault bestemmer lysets hastighed til 300.000 km/s med roterende spejl.
ca. 1850	E. Roche beskriver ækvipotentialflader og tidevandskræfter i dobbeltstjernesystemer.
1852	J. Foucault viser, at jorden roterer under et langt penduls svingningsplan.
185?	J. Foucault viser, at lysets hastighed i vand er lavere som forventet af bølgeteorien for lys.
1853	Ångström slutter udfra brints skarpe linjer, at strålingen ikke udgør et kontinuum.
1854	G.F.B. Riemann beskriver krumningen af sfæriske og hyperbolske rum.
1855	J.C. Maxwell beskriver Faradays elektriske og magnetiske opfindelser matematisk.
1859	G.R. Kirchhoff hævder, at sortlegemestråling følger en universel funktion.
1859	C. Darwin udgiver "Arternes udvikling".
1859	G.R. Kirchhoff og R. Bunsen fortolker Fraunhofers linjer (1814) som grundstoffernes fingeraftryk.
1860	Maxwell-Boltzmann fordelingen er proportional med temperaturen i fjerde potens, T⁴.
1863	Spektralanalyse af stjerner viser, at de samme grundstoffer findes overalt i Universet.
1863	E. Mach viser i 'Compendium', at den mekaniske atomteori ikke kan forklare spektrallinjerne.
1863	T.H. Huxley fremhæver menneskets slægtsskab med afrikanske menneskeaber.
1864	J.C. Maxwell formulerer de elektromagnetiske feltligninger.
1864	J.C. Maxwell viser, at lys kan beskrives som elektromagnetiske bølger.
1866	A. Nobel opfinder det hidtil mest effektive sprængstof: dynamit.
1866	Leoniderne, en meteorregn der gentager sig særligt kraftigt hver 33.-34. år, viser sig.
1867	W. von Siemens opfinder dynamoen.
1868	J. Janssen og N. Lockyer opdager helium i solens korona under en total formørkelse.
1869	D.I. Mendeleev opstiller 'Periodisk tabel over grundstoffer'.
1869	J.N. Lockeyer grundlægger tidsskriftet Nature.
1871	C. Darwin fremfører i "Menneskets afstamning", at menneskets vugge stod i Afrika.
1873	Corny måler lysets hastighed mere præcist.
1876	A.G. Bell opfinder telefonen som kan overføre hele sætninger.
1877	T.A. Edison opfinder fonografen (grammofonen).
1879	T.A. Edison opfinder den første elektriske pære som brænder i 50 timer.
1879	J. Stefan finder, at sortlegemestråling er proportional med temperaturen i fjerde potens, T⁴.
1879	A.A. Michelson måler lysets hastighed 20 gange mere præcist med en 600 m lang opstilling.
1881	A.A. Michelson viser, at lysets hastighed altid vil være lige stor.
1883	H. Poincare viser, at solsystemet på lang sigt ikke er stabilt men kaotisk.
1883	E. Mach angriber fundamentet for Newtons mekanik i 'The Science of Mechanics'.
1884	L. Boltzmann beviser Stefan-Boltzmann loven.
1885	C.F. Benz og Stanley opfinder henholdsvis bilen og den moderne cykel.
1885	J. Balmer gætter en formel der beskriver spektrallinjerne i brint.
1885	H. Hertz frembringer stråling ved elektriske udladninger.
1885	En supernova, der akkurat kan ses med det blotte øje, viser sig i Andromeda-galaksen.
1886	E. Mach fotograferer chokbølge efter projektil; indfører Mach nummeret for hastigheder.
1887	H. Hertz laver første eksperimenter med fotoelektrisk effekt.
1887	A.A. Michelson og Morley viser, at lysets hastighed er uafhængig af Jordens bevægelse.
1887	H. Hertz opdager en ny type stråling, radiobølger, forudsagt af Maxwell i 1865.
1888	J.L.E. Dreyer udgiver New General Catalogue (NGC) over deep-sky objekter.
1888	Lick 36 tommer (90cm) linse-teleskopet i Californien, Mt Hamilton, tages i brug.
1889	F. Nietzsche erklærer at 'Gud er død' i værket 'Also Sprach Zarathustra'.
1892	Dewar opfinder termoflasken.
1893	H.A. Lorentz opstiller teori om elektronen.
1895	W. Ramsay isolerer grundstoffet helium, kendt fra solens spektrum, på jorden.
1895	W.K. Röntgen opdager energirige stråler der udgår fra katodestråler som ioniserer stof.
1895	G.E. Hale og J.E. Keeler grundlægger 'The Astrophysical Journal'.
1895	J.E. Keeler bekræfter Maxwells teori om, at Saturns ringe består af partikler.
1895	G. Marconi begynder at eksperimentere med radiobølgerne fundet af Hertz.
1896	H. Becquerel opdager ukendt form for stråling fra uransalte.
1896	A. Nobel testamenterer sin formue til årlige priser for vigtigste videnskabelige opdagelser.
1896	K. Birkeland foreslår, at Nordlys skyldes partikler fra solen der ioniserer atmosfæren.
1897	J.J. Thomsen opdager elektronen og derved elementarladningen.
1897	M. Curie og P. Curie opdager og isolerer radium og polonium som begge er 'radioaktive'.
1897	Yerkes 40 tommer (1m) linse-teleskopet i Williams Bay, Wisconsin, tages i brug.
1898	E. Rutherford og F. Soddy inddeler radioaktivitet i tre typer: alfa, beta og gamma.
1898	Lord Rayleigh og J.W. Strutt opstiller den klassiske spektrale energifordelingsfunktion.
1898	K. Tsiolkovskij beregner matematiske love for hvordan man skal rejse i rummet.
1899	J.J. Thomsen viser, at det er elektroner der frigøres ved den fotoelektriske effekt.
1899	G.E. Hale stifter 'The American Astronomical Society'.
1899	Harvard spektralklasser for stjerner indføres: O,B,A,F,G,K,M.
	År 1900-1999