1900-1999

Tid	Begivenhed
1900	M. Planck introducerer 'kvantet' og forklarer strålingen fra et absolut sort legeme.
1900	O. Lummer og E. Pringsheim tilbageviser Wiens forskydningslov ved høje frekvenser.
1901	G. Marconi sender de første radiosignaler over Atlanten (fra England til Canada).
1901	A.J. Cannon inddeler stjernerne efter deres lysstyrke og overfladetemperatur (farve).
1901	Den første Nobelpris i fysik uddeles til W.K. Röntgen for opdagelsen af röntgenstrålerne.
1902	L.-P.T. de Bort opdager jordens øvre atmosfære, stratosfæren.
1905	G.E. Hale grundlægger 'Mount Wilson Solar Observatory' i det sydlige Californien.
1905	A. Einstein introducerer fotonen (lyskvantet) og forklarer den fotoelektriske effekt.
1905	A. Einstein forbinder de Brownske bevægelser med molekylbevægelser.
1905	A. Einstein viser i den specielle relativitetsteori, at rum og tid er relative og ikke absolutte.
1905	R.A. Millikan underbygger Einsteins foton-begreb ved flere fotoelektriske eksperimenter.
1906	A. Einstein finder, på basis af speciel relativitetsteori, masse-energi relationen: E=mc2.
1906	E. Rutherford bestemmer, gennem radioaktiv datering, at jordens alder er mindst 1 mia. år.
1906	J. Kapteyn beskriver Mælkevejen som en flad skive.
1906	G. Marconi opfinder den trådløse telegraf.
1907	H. Minkowski forener rum og tid i et absolut firedimensionalt rumtidskontinuum.
1907	A. Einstein formulerer ækvivalensprincippet mellem lokale inertialsystemer.
1908	Eksperimenter bekræfter, at hurtige elektroner i vakuumrør er tungere.
1908	H.S. Leavitt bestemmer afstanden til Magellanske Sky og finder Cepheide variable stjerner.
1908	Fransk fysiker beregner atomets diameter til 10-11 m baseret på Einsteins teori fra 1905.
1908	H. Kammerlingh-Onnes fremstiller flydende helium.
1908	J. Geiger opfinder instrument der kan måle radioaktiv stråling: Geiger-tælleren.
1909	E. Rutherford og Royds viser at alfa-partiklen er en heliumkerne.
1909	F. Soddy viser, at det samme grundstof kan findes i flere 'versioner', isotoper.
1910	Halleys komet passerer Jorden.
1910	E. Hertzsprung og H.N. Russel opfinder diagram der viser stjerneudvikling.
1911	H. Kammerlingh-Onnes måler superledning (ingen elektrisk modstand) i nedkølet kviksølv.
1911	E. Rutherford opdager atomkernen ved at sprede alfapartikler på guldfolie.
1911	V. Hess opdager kosmisk stråling.
1911	H. Leavitt opdager Cepheide-variable stjerners periode-lysstyrke relation (afstandsmål).
1912	Wilson udvikler tågekammeret, der viser bevægelsen af energirige ladede partikler.
1912	V.M. Slipher bemærker, at hovedparten af ca. 50 spiraltåger bevæger sig hastigt bort.
1912	M.T.F. von Laue viser at röntgenstråler har bølgeegenskaber.
1912	A. Einstein indser, at rumtiden er krum og at tidevandskræfter skyldes krumningen.
1913	N. Bohr opstiller model for brintatomet med stationære tilstande og forklarer spektret.
1913	H. Moseley identificerer atomnummeret med kerneladningen.
1913	J.J. Thomson opdager stabile isotoper.
1914	H. Moseley bestemmer kerneladning med röntgenstråler.
1915	Duane og Hunt måler Plancks konstant meget præcist.
1915	A. Einstein formulerer sine feltligninger der fuldender den generelle relativitetsteori.
1915	D. Hilbert udleder Einsteins feltligninger udfra variation af virkningen.
1916	K. Schwarzschild finder den første løsning til Einsteins feltligninger (sorte huller).
1916	Flamm opdager, at Schwarzschild-løsningen, i bestemt topologi, kan beskrive et ormehul.
1916	Mount Wilson 100 tommer (2,5m) teleskopet tages i brug.
1917	A. Einstein foreslår en statisk model for universet med kosmologisk konstant.
1917	W. de Sitter beskriver en kosmologisk model for et 'tomt' univers.
1917	A. Einstein inkluderer impuls i beskrivelsen af fotonen.
1917	H. Shapley lokaliserer Galaksens centrum ved hjælp af kugleformede stjernehobe.
1918	E. Noether viser, at der til enhver symmetri hører en bevaret størrelse.
1918	H. Shapley bestemmer Mælkevejens diameter til 100.000 lysår og hvor solen er placeret.
1919	E. Rutherford frembringer kunstig atomkernespaltning og påviser protonen som kernepartikel.
1919	A. Eddington måler afbøjningen af lys fra stjerner under total solformørkelse.
1919	Aston udvikler massespektrometret.
1919	R. Goddard begynder at forske i raketmotorer der kan bringe mennesket til Månen.
1920	H. Draper udgiver katalog (HD) med positioner for flere hundrede tusinde stjerner.
1921	K. Lundmark introducerer ideen om en supernova der lyser meget kraftigere end en nova.
1921	S.N. Bose beskriver fotonstatistikken og udleder Plancks strålingslov.
1921	L. Wittgenstein udgiver 'Tractatus Logico-Philosophicus' der løser filosofiens problemer.
1922	A. Friedmann beskriver tidsafhængige kosmologiske modeller.
1922	D. Coster og G. de Hevesy isolerer grundstoffet hafnium fra zirkonmineraler.
1923	Compton måler, at röntgenstråler spredt på elektronerne i atomer har større bølgelængde.
1923	L. de Broglie beskriver faste partiklers bevægelser som bølger (partikel-bølge-dualiteten).
1923	E. Hubble bestemmer afstanden til Andromeda-tågen, der må ligge udenfor Mælkevejen.
1924	N. Bohr og Kramers opgiver at forklare energiniveauerne i Helium spektret.
1924	A. Einstein og S.N. Bose forudsiger en fjerde tilstandsform af stoffet, et BE-kondensat.
1925	Goudsmit og Uhlenbeck foreslår, at partikler har et indre spin.
1925	E. Schrödinger opstiller bølgeligningen for en elektron og finder præcise energiniveauer.
1925	W. Heisenberg formulerer kvantemekanikken i matrix-sprog.
1925	W. Pauli opstiller udelukkelsesprincippet: to fermioner kan ikke være i samme kvantetilstand.
1926	E. Hubble opdager at galakser har forskellige former: ellipse-, spiral- eller bjælkeformede.
1926	T. Kaluza og O. Klein beskriver elektromagnetisme som en femte sammenrullet dimension.
1926	A. Eddington og Fowler fremsætter og løser problemet med eksistensen af hvide dværge.
1926	M. Born fortolker løsningerne til Schrödingers ligning som sandsynligheder.
1927	G. Lemaître foreslår, at universet udvider sig og er startet i en 'kosmisk ildkugle'.
1927	Saha, Fowler, Milne og Payne beregner de første grove grundstofhyppigheder i stjerner.
1927	A.S. Eddington viser, at energien i stjerner må genereres ved kernereaktioner.
1927	W. Heisenberg formulerer ubestemthedsrelationen for måling af sammenhørende størrelser.
1927	M. Heidegger udgiver 'Being and Time', deler verden i analytiske og kontinental filosoffer.
1928	G. Gamow, Gurney og Condon forklarer alfa-henfald ved kvantetunnellering.
1928	P.A.M. Dirac forudsiger antipartikler med sin relativistiske Scrödingerligning med spin.
1928	B. Lindblad og J.H. Oort opdager, at Galaksen roterer.
1929	E. Hubble finder, at galaksernes rødforskydning vokser lineært med afstanden.
1929	E. Hubble slår fast, at galakserne bevæger sig væk og at Universet udvider sig.
1929	H.N. Russel finder, at brint dominerer i solen; resten har sammensætning som meteoritter.
1930	W. Pauli forudsiger neutrinoen for at forklare energitab i beta-emission.
1930	S. Chandrasekhar opdager maksimummassen for en hvid dværgstjerne: 1.4 solmasser.
1930	C.W. Tombaugh opdager Pluto, den niende planet i solsystemet.
1931	E. Hubble og M.L. Humason finder, at Ho=558 km/s/Mpc v.h.a. Cepheider i M81 og M101.
1931	White illustrerer elektronskyerne svarende til brintatomets forskellige tilstande.
1931	Van de Graaff bygger den første elektrostatiske accelerator.
1931	Sloan og Lawrence bygger den første lineære accelerator.
1931	Urey, Brickwedde og Murphy opdager deuteronen (tung brintkerne).
1931	K. Jansky opdager kosmiske radiobølger og grundlægger radioastronomien.
1932	Lawrence og Livingston konstruerer den første cyklotron.
1932	C.D. Anderson opdager positronen - elektronens antipartikel.
1932	J. Chadwick opdager neutronen en bestanddel i atomkerner.
1932	W. Heisenberg opstiller en proton-neutron kernemodel.
1932	Cockcroft og Walton laver den første kernereaktion med en accelerator.
1933	Meissner og Ochsenfeld finder, at magnetfelter ikke kan trænge ind i en superleder.
1933	Baade og Zwicky forudsiger neutronstjerner som rester af supernovaeksplosioner.
1933	W. Heisenberg identificerer atomkernen som en samling protoner og neutroner.
1934	I. Curie og F. Joliot opdager kunstig radioaktivitet.
1934	P.A. Cerenkov observerer blå lysglimt i vand fra positroner med hastigheder over lyshastigheden i vand.
1934	E. Fermi laver teori for beta-radioaktivitet.
1935	H. Yukawa fremsætter meson-hypotesen som model for de stærke kernekræfter.
1935	Bothe udvikler koincedens teknikken.
1936	I. Lehmann opdager Jordens indre faste kerne udfra hastigheden af p-bølger.
1936	N. Bohr fremsætter teorien om compound-kernen (sammensat og afgrænset som en dråbe).
1936	En engelsk geolog bestemmer alderen af stjerner ved deres mængde af radioaktivt uran.
1936	En canadisk fysiker konstruerer et elektronmikroskop der kan forstørre 7000 gange.
1937	Neddermeyer og C.D. Anderson opdager mu-leptonen (muonen) i kosmisk stråling.
1938	R. Oppenheimer og Volkoff viser, at der er en maksimumgrænse for neutronstjerner.
1938	H. Bethe og Critchfield foreslår termonuklear fusion som stjernernes energikilde.
1938	H. Bethe og C. von Weizäcker opdager CNO cyklen og pp-kæden i kernereaktioner.
1938	O. Hahn, F. Strasmann (og L. Meitner) opdager første kunstige fission der udløser energi.
1939	A. Einstein anbefaler F. Roosevelt at udvikle atombomben før Tyskland.
1939	Oppenheimer og Snyder viser, at en imploderende stjerne danner et sort hul.
1939	N. Bohr og J.A. Wheeler beskriver fission (kernespaltning) med væskedråbemodellen.
1939	Khariton og Zel'dovich udvikler teorien for kædereaktion af kernefission.
1940	McMillan og G.T. Seaborg fremstiller de første transurane grundstoffer.
1940	D. Kerst konstruerer den første betatron (magnetisk induktion elektron accelerator).
1941	R.P. Feynman formulerer 'sum over historier' fortolkningen af kvantemekanikken.
1941	A. Eddington foreslår korrekt, at periodisk ionization/deionization af gasser kan forklare cepheider.
1942	G. Reber opdager galakse i afstanden 700 mio. lysår, der udsender kraftig radiostråling.
1942	USA sætter R. Oppenheimer til at anføre udviklingen af atombomben.
1942	E. Fermi konstruerer en kontrolleret fissionsreaktor der producerer energi via uran.
1942	Tyskland opsender den første V-2 raket, som alle senere raketter udspringer fra.
1942	Amerikanerne begynder at udvikle datamaskinen til at bryde de tyske koder.
1943	J.-P. Sartre udgiver 'Being and Nothingness' et hovedværk for Eksistensialismen.
1945	Atom-fissionsbomberne over Nagasaki og Hiroshima.
1946	G. Gamow fremsætter big bang kosmologien for at forklare nukleosyntesen.
1946	F. Hoyle forelår, at tunge grundstoffer kan syntetiseres i supernovae.
1946	Bloch og Purcell udvikler teknikken bag kernemagnetisk resonans (NMR).
1946	Den første elektroniske datamaskine, ENIAC, udvikles på Harvard.
1947	W. Libby udvikler kulstof-14 metoden og bestemmer alderen på 50.000 år gamle ting.
1947	Berkeley konstruerer den første proton synchrocyclotron på 350 MeV.
1947	C.F. Powell opdager pi-mesonen (forudsagt af Yukawa).
1947	Opfindelsen af transistoren, baseret på silicium halvledere, afløser radiorøret.
1948	Mount Palomar 200 tommer (5m) spejlteleskopet tages i brug som verdens største.
1948	Alvarez konstruerer den første lineære proton accelerator, 32 MeV.
1948	H. Casimir beregner, at vakuumenergien mellem to metalplader afhænger af seperationen.
1948	R. Alpher og G. Gamow forudsiger den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling.
1949	Sovjetunionen afprøver den første atombombe og starter våbenkapløbet med USA.
1949	M.G. Mayer, H. Jensen, Haxel og Suess beskriver atomkerners skalstruktur med magiske tal.
1949	K. Gödel finder en metrik der beskriver et roterende univers med mulighed for 'tidsrejser'.
1950	J.H. Oort foreslår, at kometerne kommer fra en gigantisk sky langt udenfor solsystemet.
1951	E. Öpik og E.E. Salpeter opdager trippel-alfa processen der kan omdanne helium til kulstof.
1951	G.P. Kuiper foreslår, at kometer med kort periode kommer fra et bælte udenfor Plutos bane.
1952	W.W. Morgan opdager spiralarm i Mælkevejen i nærheden af Solen.
1952	Den første termonukleare bombe (brintbomben) testet.
1952	Brookhaven konstruerer første proton synchrotron, 2.3 GeV.
1952	M. Schwarzschild og A. Sandage bestemmer aldre for kuglehobe på flere mia. år (som H0-1).
1952	W. Baade reviderer Hubble's afstandsskala og redder Big Bang teorien fra aldersproblemet.
1953	Produktion af strange-partikler.
1953	M. Gell-Mann og Nishijima fremsætter strangeness-hypotesen.
1953	M. Gell-Mann foreslår, at hadroner er sammensat af mindre partikler: kvarker.
1953	Conseil Européen pour la Recherche Nucléaire, CERN, grundlægges i Schweiz.
1953	F. Hoyle forudsiger resonans i kulstofkernen, der forklarer den store forekomst af ilt: C/O=1/2.
1953	A. Bohr, B. Mottelson og Rainwater opstiller kollektiv model for atomkernen.
1953	Brookhaven produktion af første strange-partikler.
1953	L. Wittgensteins 'Philosophical Investigations' udgives efter hans død..
1954	C.N. Yang og R. Mills benytter SU(N) grupper til beskrivelse af partikelfysikkens kræfter.
1954	C.H. Townes bygger en NH3 amoniak-maser, forløberen for LASERen.
1955	Chamberlain og Segrè opdager antiprotonen.
1955	E.E. Salpeter introducerer Initial Mass Function (IMF).
1955	E. Müller udvikler et mikroskop der kan forstørre en mio. gange og skimte atomerne.
1956	Forskere opdager, at overfladetemperaturen på Venus er flere hundrede grader varm.
1956	H. Suess og H.C. Urey relaterer kosmiske grundstofhyppigheder til kernereaktioner.
1956	F. Reines og C. Cowan detekterer neutrinoen eksperimentelt.
1956	Lee, Yang og Wu finder paritetsbrud i den svage vekselvirkning.
1956	A. Sandage finder systematiske fejl i Hubbles 'klareste stjerner' og finder H0=75 km/s/Mpc.
1957	Burbridge, Burbridge, Fowler og Hoyle forklarer grundstofdannelse i stjerner i stor detalje.
1957	Russerne sender den kunstige satellit, Sputnik, i kredsløb og opfanger dens 'bippen'.
1957	Russerne sender Sputnik 2 i kredsløb med 'rumhunden' Laika.
1957	J. Bardeen, L.N. Cooper og J.R. Schrieffer (BCS) beskriver superledning kvantemekanisk.
1958	Mössbauer opdager rekylfri emission af gamma stråler.
1958	Russerne sender den første raket til månen og fotograferer månens bagside for første gang.
1959	CERN tager 26 GeV proton synchrotron i brug.
1960	Opfindelse af LASERen (Light Amplification by Stimulated Emission of Radiation).
1961	Russerne sender det første menneske, Yuri Gagarin, i kredsløb om Jorden.
1961	Russerne sender den første raket til Venus.
1961	Amerikanerne modtager billeder fra Venus med Mariner 2 sonden.
1961	F. Drake opstiller ligning med faktorerne for antallet af tekniske civilisationer i Universet.
1962	Eggen, Lynden-Bell og Sandage (ELS) forklarer Galaksens dannelse ved kollaps af gassky.
1962	My-neutrinoen detekteres eksperimentelt.
1963	R. Kerr finder løsning der beskriver rumtiden omkring roterende stjerne eller sort hul.
1963	Schmidt, Greenstein og Sandage opdager kvasarerne.
1963	J. File og R.G. Mills finder, at en superledende strømkreds kan vare i 100.000 år.
1964	Cronin og Fitch observerer CP-brud i K0 henfald.
1964	Gell-Mann og Zweig opstiller kvarkmodellen for hadroner.
1964	R. Penrose beviser, ved at anvende topologi, at der er en singularitet indeni alle sorte huller.
1964	Zel'dovich og Salpeter foreslår supermasive sorte huller i centret af kvasarer og radiogalakser.
1964	H. Friedman opdager Cygnus X-1 med en raketbåret geigertæller.
1965	A. Penzias og R. Wilson opdager den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling.
1965	Dicke, Peebles, Roll og Wilkinson bruger CMB til at forklare Universets termiske historie.
1965	M.Y. Han og Y. Nambu introducerer en ekstra frihedsgrad for kvarker: colour.
1967	SLAC acceleratoren for 20 GeV elektroner tages i brug.
1967	S. Weinberg og A. Salam finder den elektrosvage vekselvirkning.
1968	Copernicus Ultraviolet-satellit opsendes.
1968	A. Hewish og J. Bell opdager en radiopulsar i Krabbetågen med periode 0.03 sekund.
1969	De første mennesker betræder et andet himmellegeme - Månen - og vender sikkert tilbage.
1969	R. Davis finder kun 1/3 af de forventede neutrinoer fra Solen i Homestake minen.
1970	Glashow fremsætter charm-hypotesen.
1971	CERN tager proton-proton collider i brug.
1971	Det integrerede kredsløb, mikroprocessoren eller 'chippen' opfindes på Bell Laboratorierne.
1971	Cygnus X-1 viser sig at være et sort hul i kredsløb om en B0-stjerne, HDE 226868.
1971	Press opdager, at sorte huller kan pulsere.
1972	Fermilab tager 500 GeV proton synchrotron brug.
1972	Pioneer 10 rumsonden opsendes og stryger ud gennem Solsystemet.
1972	Carter viser, at 'sorte huller har ikke noget hår' og er beskrevet ved Kerr-metrikken.
1973	Med en prototype på Concorde flyet observeres en total solformørkelse i 74 min.
1974	Richter og Ting opdager J/Psi partiklen der bekræfter eksistensen af charm kvarken.
1974	S. Hawking viser, at sorte huller udstråler energi proportional med overfladen af horisonten.
1974	R.A. Hulse og J.H. Taylor observerer indirekte gravitationel stråling i en dobbeltpulsar.
1975	Perl opdager tau-leptonen, den tungeste lepton og den første i tredje familie af partikler.
1975	D. Davis og W. Hartmann foreslår kollisionsteorien for månens dannelse.
1977	Lederman opdager Ypsilon partiklen der bekræfter eksistensen af bottom kvarken.
1978	Einstein X-ray Observatory opsendes og måler på supernovarester.
1979	D. Walsh et al. opdager den første gravitationelle linse: Dobbeltkvasaren 0957+561.
1980	IBM introducerer den første personlige computer (PC) med Microsoft DOS.
ca. 1980	Indførslen af CCD-detektorer revolutionerer den observerende astronomi.
1981	A. Guth indfører en inflationsæra for at løse standard Big Bang modellens problemer.
1981	CERN tager 300 GeV proton-antiproton collider, SPS, i brug.
1982	Den første millisekund-pulsar, PSR 1937+21, opdages med en periode på 1,557 ms.
1982	Russerne sender den første sonde ned på Venus og tager billeder af overfladen.
1983	C. Rubbia opdager de svage W± og Z0 bosoner.
1985	Green og Schwartz laver gennembrud i 'Superstrengsteorien' som bud på teorien om alting.
1985	R. Smalley og H. Kroto opdager C60-molekylet der er opbygget som en fodbold.
1985	K. Thorne sætter gang i forskningen indenfor ormehuller som mulige tidsmaskiner.
1986	Giotto, og andre satellitter, sendes imod kernen da Halleys komet passerer Jorden.
1986	Rumfærgen Challenger eksploderer og atomkraftværket Tjernobyl rammes af ulykke.
1986	K.A. Müller og J.G. Bednorz starter gennembrud i udviklingen af 'højtemperatur-superledere'.
1986	Superdeformerede kerner.
1987	Supernova 1987A i LMC registreres af neutrinodetektorer.
1987	Keramiske højtemperatursuperledere af YBaCuO virker ved over 90 K (kogepunkt for N)
1988	Antal neutrinofamilier bestemt til 3 ved Big Bang Nukleosyntese og Z0-målinger ved CERN.
1988	J. Hewitt opdager en Einstein-ring, en radiogalakse der er gravitationelt linset.
1989	COBE-satellitten måler perfekt sortlegemespektrum fra den kosmiske baggrundsstråling.
1989	LEP ved CERN finder antallet af neutrinotyper til at være N=3.
1991	JET producerer den første kontrollerede fusionsenergi (2 MJ) med deuterium og tritium.
1992	G. Smooth finder temperaturfluktuationer, på 10-5, i CMB målt af COBE-satellitten.
1994	Den sidste kvark i Standardmodellen, top-kvarken, bliver opdaget med massen 174 GeV/c2.
1994	Komet Shoemaker-Levy indfanges af Jupiter og rives i 19 dele før nedslag.
1995	Opdagelse af de første planeter omkring andre stjerner.
1995	Kvark-gluon plasma.
1995	E. Cornwall frembringer det første Bose-Einstein kondensat i en kold gas af atomer.
1996	Komet Hyakutake passerer Jorden.
1996	LSND ser første tegn på neutrino-oscillationer.
1996	CERN opgraderer Large Electron-Positron Collider til LEPII med 90 GeV per beam.
1997	Der findes nye molekyler for kometer, da Hale-Bopp passerer Jorden.
1997	Banks, Fischler, Shenker og Susskind formulerer 11D M-teori som matrix model.
1997	S. Lamoreaux måler Casimir kraften, som skyldes vakuumfluktuationer, mellem to guldplader.
1997	JET producerer 11 MJ fusionsenergi med en blanding af deuterium og tritium.
1998	En 'petawatt' laser (1015 W) kan løsrive 100 MeV elektroner og inducere fission.
1998	Det første af fire 8,2m-teleskoper, der skal udgøre Very Large Telescope, tages i brug.
1998	Sloan Digital Sky Survey begynder afstandsbestemmelse af 1 mio. galakser og kvasarer.
1998	Fotonpar i 'Bells ulighed'-eksperiment bekræfter 'ikke-lokalitet' over 10 km.
1998	Fremskridt i forskningen indenfor kvanteteleportation og kvantecomputere.
1998	Opdagelsen af gamma stråling fra pulsarer med stærkt magnetfelt, 'magnetar'.
1998	A.G. Riess m.fl. måler positiv kosmologisk konstant (acc. udvidelse) v.h.a. SNIa med høj z.
1998	SuperKamiokande måler oscillationer i atmosfæriske neutrinoer, hvilket tyder på masse.
1998	Bygningen af den Internationale Rumstation, ISS, påbegyndes. Afsluttet 2004.
1999	L.V. Hca. au måler lyshastighed i Bose-Einstein kondensat reduceret 1 mio. gange.
1999	W. Freedman, J. Mould og R. Kennicutt bestemmer Ho=70±10 km/s/Mpc med HST.
1999	Planetsystem med tre planeter opdages omkring Upsilon Andromedae 44 lysår væk.
	Kommende: År 2000-