Biokemi

Tid	Begivenhed
1590	Z. Janssen opfinder det optiske mikroskop, der kan få små ting til at se store ud.
1665	R. Hooke udgiver værket 'Micrographia', hvori han afbilder små ting, bl.a. lopper.
1770-74	Priestly viser, at ilt produceres af planter og konsumeres af dyr.
1773	Roulle isolerer urea fra urin.
1828	Wohler syntetiserer den første organiske forbindelse, urea, fra den inorganiske forbindelse, ammonium cyanat.
1838	Schleiden og Schwann foreslår, at alle levende ting er opbygget af celler.
1854-64	Pasteur viser at fordøjelsen varetages af mikroorganismer.
1864	Hoppe-Seyler krystalliserer hæmoglobin.
1866	Mendel demonstrerer segregation og uafhængig 'assortment' af 'alleles' i ærteplanter.
1869	F. Miescher isolerer nukleinsyrer.
1875	W. Flemming opdager kromosomerne.
1893	Ostwald viser, at enzymer er katalysatorer.
1897	E. og H. Buchner viser, at dele fra nedbrudte, og dermed døde, gærceller kunne omdanne glukose til ethanol.
	Vitalismens dogme om en mystisk livskraft bliver rystet. Mange rektioner kan eftergøres i reagensglas (in vitro).
1902	Kromosomerne identificeres som genetisk element.
1905	Knoop deducerer Beta-oxidationsmekanismen for fedtsyrenedbrydning.
1907	Fletcher og Hopkins viser, at mælkesyre dannes kvantitativt fra glukose under anaerobisk muskelkontraktion.
1910	Morgan opdager sex-begrænset nedarvning i Drosophila.
1912	Warburg postulerer et respirativt enzym til aktiveringen af ilt.
1913	Michaelis og Menten udvikler en kinetisk teori for enzymer.
1922	McCollun viser at manglen på D-vitamin forårsager 'rickets'.
1926	J.B. Sumner krystalliserer proteinet urease.
1926	Jansen og Donath isolerer B₁-vitamin (thiamin) fra ris-'polishings'.
1926-30	Svedberg opfinder ultracentrifugen og bestemmer melekylvægten af makromolekyler.
1928	Levene viser at nukleotiderne er byggestenene til nukleinsyrerne.
1928	Szent-Gyorgyi isolerer ascorbinsyre, C-vitamin.
1928-33	Warburg deducerer at der er jern-prophyrin i det respirative enzym.
1931	Engelhardt opdager at 'fosforilation' er koblet til respiration.
1932	Warburg og Christian opdager det 'gule enzym', et flavoprotein.
1932-50	Elektronmikroskopet udvikles. Studiet af subcellulære strukturer (organeller, mitokondrier, kloroplast) begynder.
1933	Krebs og Henseleit opdager urea-cyklen.
1933	Embden og Meyerhof demonstrerer mellemtrinene i det glykolytiske kredsløb.
1935	Schoenheimer og Rittenberg benytter som de første isotoper til at mærke mellemtrin i metabolismen.
1935	Stanley krystalliserer den første virus, tobacco mosaic virus.
1937	Krebs opdager citronsyrecyklussen.
1937	Warburg viser hvordan ATP dannelsen er koblet til dehydrogeneringen af glyceraldehyd-3-fosfat.
1938	Hill finder, at kloroplast (cell-free suspension) producerer ilt ved belysning og i nærheden af en elektron acceptor.
1939	C. Cori og G. Cori den reversible virkning af glycogen fosforilase.
1939	Lipmann postulerer den centrale rolle ATP spiller i energioverførselscyklen.
1939-46	Szent-Gyorgyi actin og actin-myosin komplekset.
1940	Beadle og Tatum deducerer et gen-et enzym forholdet.
1942	Bloch og Rittenberg opdager at acetat er forløberen for kolesterol.
1942	Woodward og Bloch kortlægger kredsløbet for kolesterol biosyntesen.
1943	Chance anvender spektroskopiske metoder i studiet af enzym-substrat vekselvirkninger.
1943	Martin og Synge udvikler partition kromatografi.
1944	Avery, MacLeod og McCarty demonstrerer at bakteriers omdannelse skyldes DNA.
1947-50	Lipmann og Kaplan isolerer og karakteriserer coenzym A.
1948	Leloir opdager uridin nukleotidernes rolle i kulhydrat stofskiftet.
1948	Hogeboom, Schneider og Palade forfiner den differentielle centrifuge metode til fraktionering af celledele.
1948	Kennedy og Lehninger opdager at tricaboxylsyre-, fedtsyreoxidation og oxidativ fosforilering optræder i mitokondrierne.
1950-53	Chargaff opdager base ækvivalenterne i DNA.
1951	Pauling og Corey foreslår alfa-helix struktur af alfa-keratin.
1951	Lynen postulerer betydningen af coenzym A i fedtsyreoxidationen.
1952	Palade, Porter og Sjostrand perfektionerer udskivning og fikseringsmetoder til elektronmikroskopi af intracellulære strukturer.
1952-54	Zamecnik og hans kolleger udvikler det første cellefrie system til studiet af protein syntesen.
1953	Sanger og Thompson bestemmer den komplette aminosyresekvens af insulin.
1953	Horecker, Dickins og Racker udbygger 6-fosfogluconat kredsløbet af glukose katabolismen.
1953	Watson, Crick og Wilkins bestemmer dobbelthelix strukturen af DNA.
1955	Ochoa og Grunberg-Manago opdager polynukleotid foforilasen.
1956	Kornberg opdager den første DNA polymerase.
1956	Umbarger rapporterer at slutproduktet isoleucine forhindrer det første enzyms biosyntese fra threonin.
1956	Ingram viser at normale og 'sickle-celle' hæmoglobin afviger i en enkelt aminosyre residue.
1956	Anfinsen og White at proteinernes tredimensionelle struktur bestemmes af deres aminosyre sekvens.
1957	Hoagland, Zamecnik og Stephenson isolerer tRNA og bestemmer dets funktion.
1957	Sutherland opdager cyklisk AMP.
1957	Jens Christian Skou definerer Na+/K+-ATPasen ("Na-K pumpen").
1958	Weiss, Hurwitz og Stevens opdager DNA-dirrigeret RNA polymerase.
1958	Meselson og Stahl demonstrerer at DNA replikerer ved en semi-konservativ mekanisme.
1960	Kendrew foretager röntgen analyse af strukturen af myoglobin.
1961	Jacob og Monod fremsætter operon hypotesen.
1961	Jacob, Monod og Changeux fremsætter en teori for funktionen og virkningen af allosteriske enzymer.
1961	Nirenberg og Matthaei rapporterer at polyuridylisk syre koder for polyphenylalanine.
1961	Marmur og Doty opdager DNA renaturation.
1962	Racker isolerer F-1 ATPase fra mitokondrier og rekonstituerer oxidativ fosforilering i submitokondriale 'vesicles'.
1966	Maizel introducerer brugen af natrium dodecylsulfat (SDS) til høj-opløsning elektroforese af protein blandinger.
1966	Gilbert og Muller-Hill isolerer lac-repressoren.
1968	Meselson og Yuan opdager det første DNA restriktionsenzym.
1968	Smith og Wilcox opdager det første restriktionsenzym som klipper DNA over ved en bestemt sekvens.
1969	Zubay og Lederman udvikler det første cellefrie system til at studere reguleringen af genekspression.
1973	Cohen, Chang, Boyer og Helling rapporterer det første DNA kloningseksperiment.
1975	Sanger og Barrell udvikler hurtige DNA-sekventeringsmetoder.
1977	Starlinger opdager det første DNA 'insertionselement'.
1977	RNA-splejsning opdages samtidigt i Broker's og Sharp's laboratorier.
1978	Shortles og Nathans udfører de første eksperimenter i orientered mutagenese.
1978	Tonegawa demonstrerer DNA splejsning for et immunuglobulin gen.
1981	Cech opdager RNA selvsplejsning.
1981	Steitz bestemmer strukturen af CAP protein.
ca. 1981	Automatisk mikroskala proteinsekventering.
1981-82	Palmiter og Brinster producerer transgene mus.
1983	Mullis forstærker DNA ved polymerase kædereaktioner (PCR).
1984	Schwartz og Cantor udvikler pulserende felt 'gel' elektroforesis til separation af meget store DNA molekyler.
1990	Skanning tunnelmikroskopet (STM).
1997	K. Campbell og I. Wilmut kloner fåret Dolly.
1999	Dolly får et lam, Bonnie.
2000	Kloning af grise.

Kilde: Zubay "Biochemistry", WCB 1993. "Appendix A - Some Major Discoveries in Biochemistry".
Mathews and van Holde: "Biochemistry", Benjamin/Cummings Publishing Company 1990.